I motocross går det stærkt – rigtig stærkt endda – og en del af at blive en god motocrosskører er, at man bliver god til at beherske gashåndtaget under kørslen. De fleste kender sporten fra tv, hvor man både ser vilde hop og flere former for spektakulære stunts på banen, og er man vild med sporten, så kan man også spille bilracing online.

Hvad mange ikke ved, så er det, at topudøvere inden for sporten har en bedre fysisk form end superligaspillerne. Motocross er nemlig noget nær verdens hårdeste sport, og den er ekstremt krævende rent konditionsmæssigt, men også teknisk. Der stilles store krav til udøverne, og kun de bedste og mest dristige kan være med.

Under træning og løb bruger man hver eneste muskel i kroppen, og jo mere fysisk styrke, man har, jo nemmere bliver det at styre motorcyklen. Er man til fysiske udfordringer, hvor man bliver presset, så kan motocross sagtens være den helt rigtige sport at kaste sig over.

Motocross er populært i Danmark

Her i Danmark er sporten både populær og udbredt. Der er derfor også mange gode muligheder for at komme i gang med at køre. Herhjemme findes mere end 50 klubber godt fordelt på landet, og de fleste af klubberne har deres helt egen bane. Rent økonomisk er det også nemt at komme i gang med at dyrke motocross, og dette fordi at der findes meget udstyr på brugtmarkedet.

I starten vil man opleve, at motocross er meget teknisk krævende, og her skal man glemme alt om at presse gashåndtaget i bund, for ellers går det galt. Man skal tage sig tid til at lære teknikken og komme godt rundt i svingene på banen. I sporten køres i forskellige klasser, og man kan allerede starte med at dyrke sporten som 3-årig og blive ved helt op til oldboys.